Bøger

Bøger af Nanna Hyldgaard Hansen

Togrejser for begyndere

Find bogen her: Togrejser for begyndere – Muusmann Forlag

Bogen er fyldt med praktiske tips, så du nemt kan planlægge dine egne togferier – uanset om du rejser alene, med familien eller som par i en moden alder.

Der vil være guides til at:

  • finde de billigste togbilletter
  • hvordan og hvor man kan tilbringe ventetiden rart på store banegårde
  • rejse med interrail og seniorrail
  • gode steder at få hjælp til at planlægge rejsen og bestille billetter
  • få penge tilbage ved forsinkelser
  • selv bestille billetter i forskellige lande
  • køre med nattog
  • spise i restaurantvogne
  • togskift og bagageopbevaring
  • få en billig rejse gennem boligbytte

Togrejser handler ikke kun om at komme fra A til B. Det er en også ferieform, hvor man kan nyde tiden sammen, spise aftensmad i en hyggelig spisevogn eller suse gennem landskabet med 300 kilometer i timen i et fransk TGV-tog. Det er oplevelsen af at falde i søvn til togets vuggen i én by og vågne op i en anden, mens man får serveret morgenmad i sin sovekupé.

I bogen får du også idéer til sjove steder at holde ferie og få en masse nye oplevelser både i Danmarks nabolande og lidt længere væk. Der er rejser på alle årstider. Alle steder er valgt ud fra, at de er nemme at komme til med tog. 

For eksempel:

  • Besøge Thüringer Wald midt i Tyskland, hvor man kan køre på hundeslæde, gå i fakkeloptog i mørke gennem skoven, lære at puste glas og stå på indendørs langrendsski.
  • Bade i Varberg i Sverige, hvor der er otte strande med forskellige temaer lige ved byen, samt en 100 år gammel badeanstalt, der står på pæle i havet og ligner et orientalsk slot.
  • Køre i tog på den imponerende strækning over Hardangervidda, opleve de norske fjelde fra hesteryg og rafte på en norsk elv.
  • Udforske Lüneburg lige syd for Hamborg, hvor man kan vandre på en kæmpe hede, se lyngen blomstre og gå på opdagelse i en smuk gammel middelalderby.
  • Tage på interrail rundt i Europa med besøg i blandt andet Paris.
  • Vandre om foråret ved den Italienske Riviera og køre med nattog derned.
  • Besøge nordlyset i Lapland – igen med nattog.
  • Rejse med seniorrail rundt i England. 
  • Tage med tog på skiferie.
  • Finde kæmpemuslinger i Bretagne og holde ferie på små klippeøer langs kysten.
  • Sejle i kajak, flodplam og på SUP-board i Spreewald lidt syd for Berlin, hvor der er 1000 kilometer kanaler inde i en skov og et folk, der dyrker agurker.

*

Lev for det halve

Forfatteren fortæller med masser af gode eksempler, hvordan hun og familien har skåret langt ned for deres forbrug og klimabelastning. Uden at flytte ud på en ø og blive selvforsynende: De er blevet boende i byen og lever et helt almindeligt, dejligt liv, hvor de ikke savner noget, selv om forbruget er halveret. 

Kapitlerne er overskuelige, opdelt efter måneder og fyldt med enkle sparetips og praktiske hverdagsråd. Lige til at gå til, så du kan leve for mindre og få mere tid til det, der er vigtigt. Samtidig deler Nanna Hyldgaard Hansen åbenhjertigt familiens forskellige overvejelser og erfaringer gennem året.

Lev for det halve – og få familieliv, forbrug og arbejde i balance af Nanna Hyldgaard Hansen som Indbundet bog på dansk (saxo.com)

*

Rig på tid

Nanna deler ud af egne erfaringer med at opnå et liv med mere ro og balance. I bogen RIG PÅ TID møder vi også flowforskeren, klimarådgiveren og stresseksperten, som alle ved, hvad der skal til for at opnå et liv i balance – og virksomheden, der har indført en 4-dages arbejdsuge til gavn for både trivsel og indtjening. Og få gode råd af en lang række andre mennesker, der på forskellig vis er blevet rige på tid.

Kapitlerne handler blandt andet om, hvordan man:
– arbejder koncentreret i korte intervaller.
– får lov at gå mindre til møder.
– har færre fysiske ting at rydde op og forholde sig til.
– holder bedre pauser.
– bruger mindre tid på sin telefon.
– og får større frihed ved at skrue ned for forbruget.

 Rig på tid af Nanna Hyldgaard Hansen som Indbundet bog på dansk – 9788772383163 (saxo.com)

*

Staycation Danmark med børn

Danmark er et dejligt ferieland, hvor der er rigtig meget at opleve på ganske korte afstande – ikke mindst når man er en familie med børn. Men hvor skal man tage hen, og hvordan bliver det en sjov ferie for hele familien?

Netop det handler Staycation Danmark med børn om.

Forfatter Nanna Hyldgaard Hansen har sammen med sin familie de seneste to år rejst rundt i Danmark. De har oplevet vilde eventyr og mindeværdige ferier på alle årstider. Det var en fin idé at medbringe regntøj, til gengæld var der ingen stress eller lange rejsedage, bare god tid og store oplevelser sammen. Nanna fortæller om både børnenes og de voksnes favoritter, hvad man skal huske, samt hvordan man planlægger turene.

Staycation Danmark med børn – Muusmann Forlag

Proudly powered by WordPress | Theme: Baskerville 2 by Anders Noren.

Up ↑